23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Talentjagten går ind

Torsdag skydes DM i Skills i gang, hvor erhvervsskolernes ernæringsassistenter, bager-, konditor- og detailslagterelever dyster om at blive Danmarks bedste inden for netop deres fag.

De næste dage dyster de bedste elever fra landets erhvervsskoler om at blive Danmarks bedste inden for deres håndværk. Et udstillingsvindue for faget og noget, der bør have arbejdsgivernes interesse, mener Hans-Henrik Jensen, Uddannelsesdirektør, Kold College.

- Generet har elever under den paraply vi kalder ”mad til mennesker” svært ved at finde praktikpladser, og vi gør alt hvad vi kan for at profilere vores uddannelser både over for de unge mennesker, men også over for mestrene, der har meget travlt til dagligt, fortæller Hans-Henrik Jensen til Food Supply.

Han fremhæver desuden, at antallet af uddannelsesaftaler generelt er faldende. Især inden for bagerfaget oplevede Kold College et markant fald i 2013. Derimod har der været øget tilgang til tjeneruddannelsen, ligesom gastronomer i 2012 gik frem og holdt samme niveau i 2013.

- Vi kan mærke, at det hjælper, når vi kommer ud og informerer arbejdsgiverne om det at have en elev, så det arbejde vil vi fortsætte med, siger Hans-Henrik videre.

Kold College, der er hjemmehørende i Odense, har selv to bagerelever med i konkurrencerne, der starter torsdag og slutter lørdag. Begge deltagere har op til konkurrencerne fået ekstra træning på skolen, så de skulle efter Uddannelsesdirektøren gerne være helt klar til dyst.

Du kan se listen over samtlige deltagere inden for de fødevarerelaterede fag her:

Bager

Asger Skov Hansen, ZBC Ringsted, Cofoco Airport Selutions

Butsarin Khongphikit Daugbjerg, Uddannelsescenter Holstebro, XHb engros ApS

Camilla Madsen, Uddannelsescenter Holstebro, Ans Bageri

Kasper Nyborg Hansen, ZBC Ringsted, Kvickly Nykøbing Falster

Rebecca Soelberg, Kold College, Lunds Bageri

Stephanie Carbel Svendgaard, Kold College, Kagehuset Hovedgård

Konditor

Cecilie Rosenkrants Rasmussen, ZBC Ringsted, Lagkagehuset Fredericia

Katrine Horsted Oehlenschlæger, ZBC Ringsted, Langenæs Bageri

Kennet Bach Laustsen,ZBC Ringsted, Conditori La Glace

Susie Charlotte Høj, ZBC Ringsted, Bojesen A/S

Ernæringsassistent

Anna Nolsøe Elfort, Erhvervsskolen Nordsjælland, Erhvervsskolen Nordsjælland

Freja Ellesøe Voss Hansen, Uddannelsescenteret i Roskilde, Glostrup Hospital

Lilian Fruergaard, Erhvervsskolerne Aars, Fælleskøkkenet, Sygehus Himmerland

Lonny Søndergaard Nielsen, Syddansk Erhvervsskole, Centralkøkkenet Vejle Sygehus

Pernille Oduncu, Hotel & Restaurantskolen, Seniorcenter Møllegården

Pernille Tranborg, Sansestormerne, Aarhus Universitetshospital

Pia Pihl Sørensen, Svendborg Erhvervsskole, Odense Universitetshospital

Rikke Jørgensen Nielsen, EUC Syd, EUC Syd

Sascha Von Düring Siggaard, Uddannelsescenter Holstebro, Hovedkøkkenet Uddannelsescenter Holstebro

Detailslagter

Annika Damgaard, Syddansk Erhvervsskole, Vejle Kvickly

Annika Gunneklev, Food College Aalborg, Slagter Ole

Christian Wolff, Aarhus Tech, F. Salling

Rune Lunde Havgaard, Food College Aalborg, Rævhede naturprodukter

Sandra Albæk, Uddannelsescenter Holstebro, Føtex

Martin Peter Jørgensen, Syddansk Erhvervsskole Vejle, Skibhusslagteren

DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 260 unge er med som deltagere. De kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste. Senest besøgte knap 30.000 mennesker DM i Skills i løbet af mesterskabets tre dage.

Næste DM i Skills finder sted den 23.-25. januar 2014 i Gigantium i Aalborg. I alt 44 fag er tilmeldt. 29 som konkurrencefag og 15 som demonstrationsfag.

DM i Skills giver de unge chancen for at vise deres talenter. Det er desuden med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen - heriblandt grundskoleelever - erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder.

Sideløbende med Danmarksmesterskabet afholdes der en stafet for en række 9. klasser. Holdene udtages på forhånd ude lokalt enten på deres egen skole eller på den lokale erhvervsskole. Tanken med denne konkurrence er at gøre de besøgende grundskoleelever til aktive deltagere i stedet for passive modtagere.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.079